saltkar

1. Kar til lagesaltning og efterfølgende opbevaring af kød. Også kaldet sulekar. Frem til 1800-t.s afslutning var saltning en af de få konserveringsmuligheder, som husstandene rådede over, og der fandtes derfor saltkar i alle landhusholdninger. Karret fremstilledes af træ, men også kar af sten, herunder marmor, er blevet brugt. Fisk saltedes normalt i tønder el. lerkrukker. I dag er hjemmesaltning uhyre sjælden, og karakteristisk nok har ordet saltkar fået ny betydning: 2. Kar af glas, porcelæn, fajance, træ el. ler til bordsalt.