shrimp
den eng. og am. sondring mellem shrimp og prawn er traditionelt betinget, ret tilfældig og uden biologisk el. gastronomisk grundlag. I det britisk-dominerede sprogområde anvendes betegnelsen prawn hyppigere end shrimp på menukort osv., mens det er omvendt i USA. Man kan løseligt sige, at betegnelsen prawn fortrinsvis bruges om store rejer, dvs. rejer, hvoraf der går 30 el. færre på et kg.