Skaarup, Bi

(f. 1952, Kbh.) da. madhistoriker. Uddannet cand.phil. i middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet i 1984 med et speciale om middelalderlige køkkener og køkkenprocesser. Museumsinspektør ved Københavns Bymuseum med arkæologien og byens ældste historie som ansvarsområde. Arbejdede sideløbende med da. madhistorie og stod for den da. del af projektet Euroterrior. Har siden 2006 arbejdet fuldtids med da. madkultur i firmaet De Arte Coquinaria, som hun driver s.m. sin mand på gården Elysium på Nordfalster. Historisk TV-køkken på DK4 og talrige optrædener i den skrevne presse, radio og TV samt en omfattende foredragsvirksomhed om da. madtradition. Medlem af Det Danske Gastronomiske Akademi og Danske Madpublicister. Har bl.a. skrevet Middelaldermad, Kbh. 1999 og Renæssancemad, Kbh. 2006. [JFA]