Skovgaard-Petersen, Anne

(f. 1942) da. forfatter. Uddannet husholdningslærer på Suhrs seminarium. 1970-89 ansat ved FDB’s prøvekøkken, siden 1989 ved Familie-Journalen. Faglig medarbejder ved Det store danske Madleksikon (se kogebøger) og Danmarks Nationalleksikon. Af hendes store bogproduktion kan nævnes serien »Brugsens små kogebøger«, Gyldendals serie: »Spis godt«: Fiskekogebog, Kbh. 2004, Middelhavsmad, Kbh. 2006 og s.m. Hanne Bloch Gyldendals store Kogebog, Kbh. 2002.