slagteri

virksomhed som slagter, modner og parterer dyr, der regnes for spiselige. Almindeligvis slagtes fjerkræ, svin, okse og får, men også heste, opdrættet vildt, kameler, bøfler og andre dyr slagtes på slagterier.

Slagteprocessen kan inddeles i flere faser: 1. Bedøvelse med elektrisk stød (fjerkræ, svin, får) el. boltpistol (kvæg, heste). 2. Afblødning ved overskæring af halspulsåren, hvor dyret mister livet. 3. Afhudning og udtagning af indvolde. 4. Modning. 5. Partering. I en del tilfælde vælger slagteriet partering og vakkumpakning (især af okse) før modning. Herved spares det svind på ca. 10%, der opstår ved fordampning, når oksen hænger til modning. Indtil ca. år 1900 fandt slagtning af holdbarhedshensyn sted så nær forbrugeren som muligt. De fleste slagtninger blev på landet foretaget i husholdningen, mens byerne forsynedes af slagtere. Efter køleteknikkens udbredelse opstod egl. slagterier, der især efter Anden Verdenskrig har udviklet sig til store enheder. Strukturudviklingen har givet problemer med spisekvalitet, hygiejnestatus og dyrevelfærd, hvilket har ledt til kraftig kritik fra forbrugere, læger og dyrevenner. [CTI]