spirulina
spiselige blågrønalger (Arthrospira maxima og A. platensis) som ofte indeholder over 50% protein og 25% omsættelige kulhydrater samt mange vitaminer og mineraler. Der er ikke iod i spirulina, men til gengæld meget store mængder af jern. Der er ca. lige meget kalium- og natriumsalt i spirulina, der også indeholder betydelige mængder af de essentielle omega-3 og omega-6 fedtstoffer. Fås som frysetørret pulver el. granulat og benyttes som kosttilskud, i smoothies el. i retter, hvor man udnytter spirulinas indhold af chlorophyl-a som grønt farvestof.