sprøjtesaltning

injektion af saltlage i kødstykker med det formål at sikre en hurtig og jævn fordeling af saltet. Se også saltning.

Metoden ses også misbrugt til injektion af vand alene for at forfalske kødets vægt. Undertiden kaldes sidstnævnte metode »naturelmarinering«, hvilket viser, hvilken raffineret humoristisk sans man kan finde hos kødsvindlere.