stenbider

(Cyclopterus lumpus; eng. lumpsuckers, lumpfish, fr. gros mollet, lompe, lièvre de mer, ty. Seehase) små ulkefisk i stenbiderfamilien; længde 32 cm (hun), 34 cm (han) op til ca. 60 cm. De to køn ser meget forskellige ud og har forskellig kulinarisk anvendelse. Hunnen (kvabsoen) har betydning som leverandør af rogn, der anvendes til kaviar, mens kødet er for vandet til at kunne bruges til noget. Hannen kan røges, når det meget tykke skind er fjernet. Det løse kød kan bruges i aspic s.m. sugeskiven og den teglstensrøde lever.