sukiyaki

jap. ret bestående af tynde skiver kød (især okse) dampet i en blanding af risvin, soja og sukker, s.m. stykker af grønsager, altid omfattende bambusskud, og tofu (se soja). Tilberedningen foretages for det meste ved bordet. Sukiyaki er forholdsvis ny i jap. køkken, og det er en af de første retter herfra, som blev populær i Vesten.