vand

er det mest udbredte kemiske stof. I flydende tilstand dækker det 80% af jordoverfladen, af menneskets legemsvægt er 60% vand, råt kød holder 75%, frugt op til 95%. Til trods for sin almindelighed har vand meget særegne egenskaber i forhold til sin nettosammensætning af to atomer hydrogen (brint) og et atom oxygen (ilt), og disse særheder er forudsætninger for liv på jorden.

Et voksent menneske behøver dagligt o. 2 liter vand; det meste optages med føden, resten i form af drikke (se ernæring).

Vand i naturen er altid mere el. mindre urent. Brønd- og kildevand indeholder bl.a. opløst luft (nitrogen, oxygen og carbondioxid (kuldioxyd) og stoffer fra de jordlag, det har passeret igennem. Ved reaktion mellem carbondioxid i vand og kalkmineraler i jorden dannes calciumhydrogencarbonat, som gør vand hårdt og giver det smag. Andre stoffer optages også, og når koncentrationen af mineraler og carbondioxid er høj, taler vi om mineralvand. For at kunne anvendes som drikkevand må vandet renses, så det er fri for mikroorganismer og for størstedelen af de opløste gasser og mineraler. Kemisk rent vand smager fadt, så en god drikkekvalitet kræver, at lidt calciumhydrogencarbonat og natriumchlorid bliver tilbage efter rensning.

I Danmark stammer hovedmængden af brugsvand fra brønde i kalkholdige lag, og vandværkerne renser det til drikkekvalitet. Denne er sværere at opnå der, hvor indvindingen baseres på overfladevand. For at opnå kimfrihed behandles med klor, og dettes reaktionsprodukter med visse forureninger efterlader en smag i vandet, som det er vanskeligt at fjerne. [JFA]