vanilje

de fermenterede og tørrede bælge af en klatrende orkidé (Vanilla planifolia), som stammer fra Mellemamerika, men som nu dyrkes vidt udbredt i de våde troper. Madagascar og Réunion leverer dog 75% af verdens forbrug. Avlen og behandlingen er langvarig og arbejdskrævende; fra bestøvning, som foregår ved håndkraft udenfor Mellemamerika, til salgbar vaniljestang forløber 12-15 mdr.

Den søde og rige aroma udnyttes især i desserter, kager, chokolade og drikkevarer. Såvel bælgen som de diminutive sorte frø kan udnyttes. Vaniljeessens er et alkoholisk udtræk af bælgen og frø.

Ægte vaniljesukker fremstilles ved at lægge stangvanilje i 10 gange sin vægtmængde sukker i tætsluttende beholdere.

Vaniljens vigtigste aromastof er vanillin, som fremstilles syntetisk bl.a. som biprodukt fra papirfremstillingen ud fra træmasse  og bruges som vaniljeerstatning.

Der findes to typer af vanilje Bourbon-vanilje, der kommer fra Madagascar og Réunion, det er den mest almindelige. Den anden type er Tahiti- eller polynesisk vanilje, der avles på Tahiti fra en varietet Vanilla tahitensis. Bælgene fra denne er større og mere »fugtige« end de fra bourbonvaniljen. De har også en mere krydret smag, idet de foruden vanilin indeholder piperonal. [CTP]