verjus
(fra fr. ›grøn juice‹) en meget syrlig juice fra pressede, umodne druer, som er et biprodukt for vindyrkere. Havesyre, citronsaft, diverse urter el. krydderier kan tilsættes for at ændre juicens karakter og smag. Verjus blev brugt i middelalderens køkken og anvendt som base i bl.a. saucer og marinader, og blev brugt på den måde, som vi nu anvender vin og eddike i mad. Anvendelsen ses stadig i originale fr. og middelhavsopskrifter og meget tyder på, at verjus får sin renæssance i gourmetkøkkenet. På arab. hedder verjus husroum og anvendes også meget i de mellemøstlige landes køkken.