wienerbrød

traditionelt da. bagværk fremstillet af en fed gærhævet dej med indrullede lag af fedtstof ofte med fyld af kagecreme og remonce samt dekoreret med glasur el. sukkerdrys og evt. hasselnøddestykker. Den københavnske konditor N.C. Albeck fik i 1840’erne tilladelse til at bage wienerbrød efter ty.-østrigsk forbillede bl.a. inspireret af croissanten. Andre fulgte snart efter, og en da. wienerbrødskultur udvikledes i de kommende årtier.