Wigant, Anna Elisabeth
(1665-1722) da. kogebogsforfatter. Datter af en indvandret tysk vinhandler, gift ind i det velstående københavnske borgerskab. Hun er tilskrevet forfatterskabet til bogen En Høy-fornemme Madames Kogebog, der udkom i 1703 og genudsendtes i 1710 og 1731. Det er en omfattende bog, der knytter an til den centraleuropæiske tradition, men bringer også nyheder fra fr. og eng. køkken.
Litt.: Else-Marie Boyhus: »Kogekunst og kogebøger. Fem eksempler 1581-1793«. Bol og By 2002:2.