danablu

da. halvfast, hvid til gul blåskimmelost med 50-60% fedt i tørstof lavet af pasteuriseret komælk. Danablu er opr. lavet i 1927 af ostemageren Marius Boel, som eksperimenterede med at lave blåskimmeloste af roqueforttype af homogeniseret mælk. Dette gav Danablu dens særlige bløde konsistens og aroma. Danablu er den ene af de to da. oste, der har opnået Begrænset Geografisk Betegnelse (se beskyttede betegnelser). Se esrom, ost og skimmelost.