anis
(Pimpinella anisum; eng. anis(e), aniseed, fr. anis (vert) ty. Anis) skærmplante med hvide skærme vidt udbredt i hele Middelhavsområdet. Frøene anvendes i bagværk. Anisolie er aromastof i bolsjer, hostesaft, likører og spirituosa, fx pastis, ouzo og raki. Det karakteristiske smagsstof er anethol, der er op til 90% i olien. Når anisholdige drikke tilsættes vand, bliver de mælkede, fordi anetholen fælder ud. Se også pimpinelle og stjerneanis.