sild

(Clupea harengus; eng. herring, fr. hareng, ty. Hering) den nordlige halvkugles hyppigst forekommende fisk og den, der fanges i størst mængde i den nordlige del af Atlanterhavet og tilhørende farvande. For overblikkets skyld skelner man mellem tre typer af sild efter deres levested: den oceaniske el. atlantoscandiske sild, hav- el. nordsøsilden og strømmingen el. østersøsilden. Den forekommer i talrige racer af forskellig størrelse, fra islandsk storsild (længde op til 46 cm, vægt op til 700 g) til strømming på 15-20 cm. Racerne har forskellige gydetider – der er ikke en måned, hvor der ikke er mindst én sildestamme, der har gydetid – og derfor forskellig sæson (se fedsild).

Sild er en typisk stimefisk, der krydser rundt ofte over store afstande med en marchhastighed på op til ca. 1 m pr. sekund (flugthastigheden er langt højere). Stimerne undgår farvande med iltfattigt el. forurenet vand. Da silden lever af plankton, befinder den sig lavt i fødekæden, og dens indhold af PCB, kviksølv og dioxiner er – selv i Østersøen – så lavt, at det set fra et sundhedsmæssigt synspunkt opvejes af kødets indhold af D-vitamin, langkædede omega-3 fedtsyrer, EPA og DHA.

Silden er en skrøbelig fisk med forholdsvis meget stor gælleflade og store løstsiddende skæl. Den dør derfor ved fangsten og fordærves hurtigt, og selvom friske sild er en af de bedste spisefisk med fast, lyst og fedt kød, anvendes de fleste sild til fiskemel og -olie el. på en el. anden måde som konserverede: røgede: røgede sild, kipper; saltede: spegesild, kryddersild, matjes, marineret sild; syrebehandlede: rollmops, syresild; mælkesyregærede: surströmming el. som helkonserves: se gaffelbidder. [SØM]